Ledelse
Ledelsen er dem som sørger for, at vores skole bl.a. har et godt og læringsrigt miljø.
Vedtægter for den selvejende institution Haslev Privatskole.
Stk. 1. Haslev Privatskole er en selvejende uafhængig grundskole med hjemsted i Faxe Kommune. Skolen er oprettet i 1973 og med navne og adresseændring pr. 1. august 2000. Skolen er beliggende på adressen Jens Chr. Skous Vej 3, 4690 Haslev. Skolens CVR nr. er 45768414.
Stk. 1. Haslev Privatskoles formål er at drive fri grundskole med pasningsordning, børnehaveklasse og 1. – 9. klasse efter de til enhver tid gældende bestemmelser om friskoler og private grundskoler.
Stk. 2. Haslev Privatskole er en forældrestyret fri grundskole. Den hviler på et demokratisk grundlag
og er ikke tilknyttet religiøse eller politiske bevægelser. Vi udvikler børns færdigheder inden for såvel boglige, musisk/kreative som sociale områder, så børnene kan udvikle sig til skabende, fordomsfrie og harmoniske mennesker. Vi tilbyder Folkeskolens Afgangsprøve og ønsker, at børnene opnår et fagligt standpunkt, som mindst svarer dertil.
Stk. 1. Bestyrelsen varetager skolens overordnede ledelse og er samtidig ansvarlig for skolens drift – herunder, at forvaltningen af de statslige tilskud er i overensstemmelse med bestemmelserne i lov om friskoler og private grundskoler m.v. samt skolens vedtægter, jf. lovens § 5, stk. 5.
Stk. 2. Den daglige pædagogiske ledelse af skolen varetages af skolens leder, jf. lovens § 6, stk. 1.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder og andet personale og træffer beslutning om køb, salg og pantsætning af fast ejendom. Bestyrelsen træffer beslutning om ændringer af vedtægter, fastsætter beløbsstørrelserne for skolepengene, forældrebetalingen for pasningsordningen og træffer beslutning om ethvert andet spørgsmål om skolen, som bestyrelsen ønsker at træffe beslutning om. Se dog § 6 Generalforsamling, stk. 5 og stk. 6.
Stk. 4. Bestyrelsen kan delegere kompetencen til at ansætte og afskedige skolens personale til skolens leder.
Stk. 1. Bestyrelsen består af syv medlemmer, der alle vælges af forældrekredsen jf. reglerne i bekendtgørelsen om valg af tilsynsførende.
Heraf skal mindst to være medlem af forældrekredsen, mens op til fem kan være indstillet af bestyrelsen, uden at være medlemmer af forældrekredsen, til valg på den årlige generalforsamling.
Bestyrelsens medlemmer vælges for to år og afgår med fire i ulige år og tre i lige. Genvalg kan finde sted.
Stk. 2. Sideordnet med valget af bestyrelsesmedlemmer vælges to suppleanter af og blandt forældrekredsen. Suppleanterne vælges for et år. En suppleant optages i bestyrelsen, hvis et bestyrelsesmedlem træder ud.
Stk. 3. Et bestyrelsesmedlem skal afgå, når barnet ophører på skolen, jf. dog stk. 17.
Stk.4. Skolens ansatte kan ikke være medlem af bestyrelsen og kan kun deltage i valg af bestyrelsen, når disse samtidig er medlem af forældrekredsen.
Stk. 5. Bestyrelsens medlemmer er ikke ved udøvelsen af bestyrelseshvervet undergivet beslutninger truffet af den eventuelle organisation, institution, forening eller lignende, som har valgt eller udpeget pågældende medlem.
Stk. 6. Bestyrelsens medlemmer skal være myndige, og mindst et flertal – herunder formanden – skal være registreret i CPR med bopæl i Danmark.
Stk. 7. Bestyrelsen bør i videst muligt omfang have en afbalanceret sammensætning af kvinder og mænd, jf. § 11, stk. 2 i lov om ligestilling af kvinder og mænd.
Stk. 8. Skolens leder deltager i bestyrelsesmøderne uden stemmeret.
Stk. 9. Bestyrelsen konstituerer sig selv med formand og næstformand. De vælges af bestyrelsens midte.
Stk. 10. Næstformanden for bestyrelsen træder i formandens sted ved dennes forfald.
Stk. 11. Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden. Formanden for bestyrelsen indkalder til bestyrelsesmøder i det omfang, det findes nødvendigt for at sikre behandlingen af alle spørgsmål vedrørende skolens daglige drift og fremtid. Bestyrelsesformanden afvikler bestyrelsesmøderne og sørger for, at alle vedtagne beslutninger føres ind i bestyrelsesprotokollen. Protokollen underskrives af mødedeltagerne. Ethvert bestyrelsesmedlem har ret til at få ført sin afvigende mening til protokols. Konstateret inhabilitet skal indføres i protokollen ved konstateringen.
Stk. 12. Formanden – i dennes fravær næstformanden – drager omsorg for udførelsen af de vedtagne beslutninger.
Stk. 13. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af bestyrelsens medlemmer er mødt personligt frem. Vedtagelser træffes med almindeligt stemmeflertal. I tilfælde af stemmelighed er formandens – ved dennes fravær næstformandens – stemme afgørende. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt, brev eller anden stedfortræder.
Stk. 14. Bestyrelsens medlemmer hæfter ikke personligt for skolens gæld, men kan blive ansvarliggjorte efter dansk rets almindelige erstatningsregler. Bestyrelsens medlemmer kan ikke modtage honorar af skolens midler for varetagelsen af hvervet som bestyrelsesmedlem.
Stk. 15. Et bestyrelsesmedlem udtræder af bestyrelsen øjeblikkeligt, hvis betingelserne for habilitet ikke længere opfyldes, jf. lovens § 5, stk. 6 og bekendtgørelse om vedtægter for friskoler og private grundskoler m.v. I tilfælde af udtræden i funktionsperioden, f.eks. ved generel inhabilitet, indtræder suppleanten. Er dette ikke muligt, skal der vælges eller udpeges et nyt medlem hurtigst muligt for resten af perioden.
Stk. 16. For såvel bestyrelsen som leder og øvrige ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
Stk. 17. Forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer skal ikke udtræde af bestyrelsen, hvis deres børn i valgperioden udskrives af skolen mod forældrenes ønske. Dog kan et bestyrelsesmedlem afsættes af generalforsamlingen, såfremt dagsordenen indeholder et punkt om afstemning om afsættelse af et eller flere bestyrelsesmedlemmer. Afsættelse sker ved almindelig stemmeflerhed.
Stk. 1. Forældrekredsen består af forældrene til børn på skolen. Forældrekredsens rettigheder i medfør af lov om friskoler og private grundskoler m.v. tilkommer den eller de personer, der har forældremyndigheden over eleven eller har barnet i pleje, jf. lovens § 38.
Stk. 2. Det påhviler forældrekredsen at føre tilsyn med skolens almindelige virksomhed, herunder med, at skolen giver en undervisning, som står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. lov om friskoler og private grundskoler m.v., jf. kapitel 3 § 9, stk. 1-10 samt bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v. Bestyrelsen er ansvarlig for, at forældrekredsen fastsætter retningslinjer for forældrekredsens eget tilsyn.
Stk. 3. Bestyrelsen har ansvaret for, at forældrene til børn på skolen indkaldes til generalforsamlingen, hvor alene forældrekredsen vælger medlemmer til bestyrelsen og vælger en eller flere tilsynsførende eller kommunalbestyrelsen til at føre tilsyn med elevernes standpunkt, jf. §§ 1 - 4 i bekendtgørelse om valg af tilsynsførende ved friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 1. Den ordinære generalforsamling består af medlemmerne af forældrekredsen samt bestyrelsens medlemmer og skolens medarbejdere. Stemmeret på den ordinære generalforsamling har forældrekredsens medlemmer samt de bestyrelsesmedlemmer, der er forældremyndighedsindehavere og dermed er medlem af forældrekredsen.
Bestyrelsen er ansvarlig for, at det alene er medlemmer af forældrekredsen, der stemmer ved valg af de 2 krævede forældrerepræsentanter og ved valg af den / de tilsynsførende.
Stk. 2. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år på skolen i april måned. Generalforsamling indkaldes af bestyrelsen med skriftlig dagsorden og eventuelle bilag med mindst 14 dages varsel.
Stk. 3. Forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal indsendes skriftligt, så det er formanden for bestyrelsen i hænde senest den 15. marts. Forslag bekendtgøres sammen med indkaldelse.
Stk. 4. Den ordinære generalforsamling afvikles efter følgende dagsorden:
1. Valg af dirigent og referent samt godkendelse af dagsorden.
2. Bestyrelsen aflægger beretning.
3. Gennemgang af det reviderede regnskab, som er fremlagt til orientering.
4. Gennemgang af budget, som er fremlagt til orientering.
5. Valg af bestyrelsesmedlemmer.
6. Valg af suppleanter.
7. Eventuelt
Herefter holdes eventuelt møde med valg af ekstern tilsynsførende.
Stk. 5. Den ordinære generalforsamling orienteres om det reviderede regnskab og træffer i fællesskab med bestyrelsen beslutning om ændringer i vedtægter samt om nedlæggelse af skolen.
Stk. 6. Afstemning på den ordinære generalforsamling kan ske ved håndsoprækning. Afstemning foregår skriftligt, når der fremsættes ønske herom. Afstemninger afgøres ved simpelt stemmeflertal blandt de fremmødte. Spørgsmål vedrørende ændringer i vedtægter samt nedlæggelse af skolen forudsætter alle, at mindst 2/3 af de fremmødte stemmeberettigede stemmer for forslaget.
Stk. 7. Alle tilkendegivelser på såvel ordinær som ekstraordinær generalforsamling skal føres til protokols. Protokollen skal underskrives af generalforsamlingens dirigent.
Stk. 8. Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes, når bestyrelsen eller mindst fire af dens medlemmer ønsker det, eller når 1/3 af forældrekredsen skriftligt kræver det. Indkaldelse sker efter samme retningslinjer som for ordinær generalforsamling, der skal dog være mindst 30 dage imellem to generalforsamlinger.
Stk. 1. Skolens regnskabsår følger kalenderåret.
Stk. 2. Bestyrelsen har ansvaret for, at der hvert år udarbejdes en retvisende årsrapport, jf. bekendtgørelse BEK nr. 1232 af 4/12/2006 for Frie Grundskoler.
Stk. 3. Bestyrelsen har ansvaret for, at den udarbejdede årsrapport revideres af statsautoriseret eller registreret revisor ifølge lovbekendtgørelse nr. 764 om friskoler og private grundskoler m.v. kapitel 5 § 24, stk. 1 - 4.
Stk. 4. Samtlige bestyrelsesmedlemmer skal underskrive den reviderede årsrapport samtidig med afgivelse af en tro og love-erklæring, der bekræfter betingelserne for deres medlemskab af bestyrelsen.
Stk. 5. Bestyrelsen vælger selv en revisor, jf. stk. 3.
Stk. 6. Regnskabsafslutning og revision skal være afsluttet senest 1. april hvert år. Den reviderede og af bestyrelsen godkendte og underskrevne årsrapport indsendes til Undervisningsministeriet senest den 15. april hvert år.
Stk. 1. Forældre til elever og fastansatte på skolen har altid ret til at få kendskab til budgetter, regnskaber og revisionsprotokol, som er godkendt af bestyrelsen. Bestyrelsen kan udstrække retten hertil til andre og fastsætte nærmere regler for retten til indsigt i skolens forhold. Oplysninger, der er omfattet af bestemmelserne om tavshedspligt i forvaltningsloven, kan dog ikke videregives.
Stk. 1. Skolens drift gennemføres ved offentlige tilskud, ved skolepenge for eleverne, ved forældrebetaling for pasningsordning og eventuelle bidrag fra forældrekredsens medlemmer samt fra andre med interesse for skolen.
Stk. 2. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler til størst mulig gavn for skolen og skal tage skyldige økonomiske hensyn.
Stk. 3. Skolens midler må alene komme dens skole- og undervisningsvirksomhed til gode. Et eventuelt overskud ved skolens drift tilfalder skolen. Bidrag til skolen giver ikke ret til nogen del af skolens formue eller til udbytte af nogen art.
Stk. 4. Skolens likvide midler skal anbringes i overensstemmelse med bestemmelserne herom i lov om friskoler og private grundskoler m.v. og må ikke anbringes på konti m.v., som andre end skolen har rådighed over.
Stk. 1. Skolen tegnes af formanden for bestyrelsen og skolelederen i forening eller én af disse i forening med bestyrelsens næstformand. Tegningsretten kan ikke delegeres, og der kan ikke gives prokura.
Stk. 2. Bestyrelsen kan træffe beslutning om, at skolelederen i nærmere fastlagt omfang og under bestyrelsens ansvar bemyndiges til at udføre overordnede ledelsesfunktioner, når dette er nødvendigt for at opnå en hensigtsmæssig daglig ledelse.
Stk. 3. Ved køb, salg og pantsætning eller andre dispositioner over skolens faste ejendom eller ved indgåelse af væsentlige købs- eller lejekontrakter kræves der underskrift af samtlige bestyrelsesmedlemmer.
Stk. 1. Uden for de tilfælde, hvor bestyrelsen efter lovgivningen skal drage omsorg for likvidation af skolen, kan beslutning om skolens ophør alene træffes af generalforsamlingen.
Stk. 2. Ophører skolen med at drive skolevirksomhed efter formålsbestemmelsen, skal den nedlægges.
Stk. 3. Umiddelbart efter beslutning om skolens nedlæggelse skal bestyrelsen orientere forældrekredsen og angive grundlaget for nedlæggelsen. Det er endvidere bestyrelsens ansvar at give såvel de kommuner, hvor eleverne er hjemmehørende, som Undervisningsministeriet meddelelse om, at skolen nedlægges.
Stk. 4. Endvidere påhviler det bestyrelsen at orientere Undervisningsministeriet, hvis skolen standser sine betalinger, begæres konkurs eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 5. Bestyrelsen har ansvaret for bevarelsen af skolens aktiver og for, at den økonomiske opgørelse i anledning af skolens nedlæggelse foretages efter gældende regler samt for, at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægterne.
Stk. 6. I tilfælde af skolens opløsning skal den siddende bestyrelse fungere videre, indtil den økonomiske afvikling af skolens aktiver og passiver er tilendebragt efter gældende regler – herunder sørge for, at skolens nettoformue anvendes i overensstemmelse med vedtægterne.
Stk. 7. Mulige overskydende midler efter skolens nedlæggelse tilfalder med Undervisningsministeriets godkendelse andre skoleformål, der støttes gennem lov om friskoler og private grundskoler m.v.
Stk. 1. Disse vedtægters bestemmelser om skolens styrelse og økonomiske forhold er først gyldige, når de er godkendt af Undervisningsministeriet. Det samme gælder eventuelle senere ændringer af vedtægter på de nævnte områder.
Stk. 2. Vedtægterne skal i forbindelse med trykte navne og adresser være underskrevet af samtlige medlemmer af bestyrelsen med angivelse af formand og næstformand. Vedtægterne skal indsendes i tre originale eksemplarer til Undervisningsministeriet.
Godkendt på generalforsamling april 2007
Således vedtaget på bestyrelsesmøde den 29. oktober 2007
Formand Henrik Olsen, Rysagervej 5, 4690 Haslev
Næstformand John Christiansen, Hyacintvej 8, 4684 Holme Olstrup
Alex Larsen, Ternesøparken 16, 4690 Haslev
Hans Jørgen Køppen, Storgårdsvej 27, 4690 Haslev
Karsten Nielsen, Førslev Bygade 24, 4690 Haslev
Gitte Simonsen, Allégade 34, 4690 Haslev
Lisette Jensen, Sydskrænten 16, 4690 Haslev
Ledelsen er dem som sørger for, at vores skole bl.a. har et godt og læringsrigt miljø.
Skoletiden skal være rar. Den skal give gode minder og glade øjeblikke med videre i livet.
Forudsætningen for god udvikling og læring er for os trivsel, tryghed og omtanke.
På denne side har vi samlet forskellig lovpligtig information og oplysninger i forhold til Haslev Privatskole.