Fag på skolen
På Haslev Privatskole har vi undervisning i mange forskellige almene, praktiske, musikalske og kreative fag.
Ikke alle børn er lige boglige - men det har vi heller ikke nogen forventning om.
For os er det spændende at undervise børn med alle former for kompetencer.
Ikke alle børn er lige boglige og det har vi heller ingen forventning om.
Derfor er der heller ikke et særligt optagelseskrav, for at blive optaget som elev på skolen.
Derimod er vi meget optagede af at sikre en balance og en ligevægt i klasserne, så der er en både faglig og social ligevægt, og dermed samarbejdspartnere for alle.
Vores særligt uddannede lærere med kompetencer indenfor specialundervisning, læseløft, matematikvejledning, dysleksi mm. yder bistand til skolens øvrige lærere, elever og forældre, så alle kan arbejde og hjælpe i samme retning.
Fra 0. -2. klasse har vores læsevejleder og vores matematikvejleder faste timer i klasserne, så vi sikrer at alle børn kommer godt i gang. Vi bliver tidligt opmærksomme på eventuelle udfordringer og kan derfor også sætte hurtigt ind med foranstaltninger.
Senere i skoleforløbet understøttes læringen af skolens kompetencecenter, der støtter og vejleder både elever og lærere.
Vi holder løbende møder, hvor I som forældre har mulighed for at besøge os og høre mere om skolen. Ønsker du et møde med os eller at indmelde dit barn på skolen, så skal du bare kontakte os.
På Haslev Privatskole har vi undervisning i mange forskellige almene, praktiske, musikalske og kreative fag.